Begravelsespladsen i Grarup.

Begravelsespladsen i Grarup.


Spredte noter.
Historien om den private begravelsesplads i den sydlige del af
landsbyen Grarup, starter et andet sted.
Historien drejer sig om ægteparret Marie Kathrine Jensen og
Jens Kristian Kristensen.
Jens Kristian, født 9/2-1840,Aasbjerg, er søn af Christen
Pedersen, Aasbjerg og Ane Jensdatter, Farre. Han blev gift
cirka 1867 med Marie Kathrine Jensen, født 1/3-1837, datter
af Jens Jensen, født 1787 og Else Marie Nielsdatter, født
1808 (det var Jens Jensens 2. ægteskab).
Højgård, Thyregod var den første gård Jens Kristensen og
Marie Kathrine havde.
* Udstykninger fra matr. nr. 5 Thyregod. Matr. nr. 5b
Thyregod. D. 7. sept. 1857, skøde fra Peder Pedersen,
Skovlund, til broderen Niels Jensen på matr. nr. 5b Thyregod
med htk. 5 skp. 2 fkr. 1½ alb., købesum 600 rd. rigsmønt. Niels
Jensen skulle svare det halve af aftægten til forældrene Else
Marie og Jens Jensen, den blev ansat til 150 rd. efter
kapitelstakst. Niels Jensen var født d. 26. jan. 1832, og han var
gift med Mette Marie Nielsen, født i Give i 1835. D. 21. dec.
1867, skøde fra Niels Jensen til svoger Jens Christian
Christensen, født i Give i 1840, gift med Marie Cathrine Jensen
Thyregod, født d. 1. marts 1837 i Skovlund. Køberen skulle
overtage aftægten til værdi “ikke over 200 rd.” D. 22. jan. 1869
lånte J. Chr. Christensen 175 rd. af Mads Pedersen i Give. D.

  1. okt. 1869 blev udstykning af matr. nr. 5c godkendt, og d.
  2. jan. 1870 solgte J. Chr. Christensen parcellen med htk. 2
    fkr. 1 alb. til Jens Chr. Knudsen i Hindskov for 200 rd. D. 18.
    marts 1871, skøde fra J. Chr. Christensen til Knud Chr.
    Knudsen og Jens Chr. Knudsen i Hindskov på matr. nr. 5b
    Thyregod. Der blev senere tinglæst et skøde på halvparten fra
    Knud Chr. Knudsen til Jens Chr. Knudsen. J. Chr. Christensen
    flyttede til Grarup.* ref. Ejner Bjerre gårdhistorie.
    Niels og Else Marie flytter 1867 til Vestergård, som husfolk i
    Givskud. Niels dør i 1879. Efter Niels’ død driver Else Marie
    gården videre indtil 1884, hvor Else Marie og hendes børn Jens
    23, Else Marie 11 og Jens Peder 9 udvandrer til Minnesota,
    USA, her slutter de sig til Metodisterne (sønnen Jens er dog
    døbt i folkekirken). ** ref. Ejner Bjerre
    *** Vejle var første fodfæste udenfor København: Markus
    Nielsen tog tråden op (efter Burrel Smith), og i vinteren 1864-
    1865 holdt han møder på såvel Give og Balling skoler. Den
    følgende sommer kom Enkelund skole med på listen. Her nåede
    man dog kun at holde 2-3 møder, før sognepræsten fik
    metodisterne udelukket fra skolen. I stedet åbnede Niels Jensen
    sin gård på Thyregod Mark for dem.” *** ref. Finn Brædstrup
    Karlsen: Den danske Metodistkirkes historie”
    Jens Kristian Kristensen og hans hustru Marie Kathrine til hørte
    Metodisterne i deres tid i Thyregod.
    Deres to ældste sønner Johannes, født 4/4-1868, og Jacob, født
    23/5-1869 blev født i Thyregod Sogn.
    Jens Kristian og Marie Kathrine køber gård i Grarup, matr.nr.
    5g, 8d Grarup, Brande. Her skifter de trosretning til ”en ikke
    her i landet anerkendt trosretning”, som gik under navnet ”De
    Syndfri”. Fadderen hjemmedøbte sine børn og familien er kun
    halvt registreret i kirkebøgerne.
    Her får de Seth Jensen Kristensen, født 6/11-1871, død 1945 og
    begravet i Sjølund, Vejstrup.
    Appia Kristensen, født 8/5-1874. Blev gift med Martinus
    Peder Pallesen, Brande. De fik Caleb Johannes Pallesen, født
    20/2- 1914, i øvrigt hjemmedøbt af Appias bror Seth i ”den
    treenige Guds navn”. Martinus dør 10/6-1915 på Give Sygehus
    (rosen). Hun gifter sig anden gang med Peter Julius Hansen,
    Vamdrup. Appia dør 12/12-1948 og ligger begravet på
    Vamdrup Kirkegård.
    Caleb gifter sig med Else Marie Sax Nielsen og de får en søn
    Poul Erik Pallesen, som her er bidragsyder til fortællingen om
    en begravelsesplads i Grarup.
    Efter Appia kom Juda Kristensen, født 7/7-1875, døde den
    30/3-1896 i Øster Bjerre af blodforgiftning. Han blev af
    forældrene Jens Kristian og Marie Kathrine begravet i deres
    private begravelsesplads i Grarup.
    Datteren Phoebe født 6/10-1877, døde af kramper den 18/12-
    1877 og blev begravet i forældrenes private begravelsesplads i
    Grarup.
    Udover gården i Thyregod og Grarup havde Jens Kristian
    Kristensen også gård i Drantum ”Vestergård” matr.nr. 1a
    Drantum cirka fra 1879 til 1891, samt på Bøllundvej 8, matr. 3a
    lille Langkær, 1893-1899 og sidst i Øster Bjerre, Sdr. Felding
    (1896). Han dør på Give Mark 28/7-1909, begravet på egen
    begravelsesplads i Grarup.
    Marie Kathrine født Jensen dør i Brande den 20/3-1917 og bliver begravet i egen begravelsesplads i Grarup den 26/3-1917
    Dermed er fire navngivne personer begravet i Grarup.
    Begravelsespladsen er 12 x 12 meter stor, oprindeligt med
    jordvolde omkring. Museum Midtjylland registrerede i
    forbindelse med Brandes omfartsvej 2000-2014 den nedlagte
    Grarup Landsby og herunder den private gravplads. På dette
    tidspunkt 1999-2000 var jordvoldene ca. 75 cm høje. Og lå i
    eksisterende læhegn. Der skulde angiveligt have været op til 8
    grave på pladsen. I dag er voldene reduceret til noget der ligner
    30-40 cm og stedet bevokset med træer og buske.

Om der er 8 grave på pladsen eller kun 4 er usikkert, men den
har i hvert fald været i privat eje fra 1877 og frem til sidste
begravelse 1917. Begravelsespladsen hører i dag under
matr.nr. 22, Grarup, Brande. I Tingbogen er tinglyst
23.11.1894-912772-57 servitut: dok om at et areal af 5g skal
være begravelsesplads for Jens Chr. Christensen, Langkær og
efterkommere. Vedr. evt. F-644.
Dato 17/05/2017, Jens-Christian Kjær
Planlagt til registrering A361 Lokalhistorisk Arkiv Brande.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *